fbpx

Craft

CRAFT – alt det vi gør med hænderne 

Det har fået en renæssance at lave craft, altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er surdej, strik, musik, betonstøbning, syning eller tegning. Rigtig mange har opdaget, hvor dejligt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse” der opstår, når projektet bare overtager alle tanker.

Det ved vi godt på Langelands Efterskole, og er vi optagede af det faktum, at der findes videnskabelig evidens for, at der er sundhedsfremmende effekter ved at have og dyrke en passion. Vi er som mennesker skabt til at arbejde med hænderne, og teorien om craft bygger på alt det, som vi gør med hænderne.

Arbejdet med hænderne giver også de positive emotioner, som vi har brug for som vigtige ståsteder i vores liv; kærlighed, håb, interesse, taknemmelighed, sindsro, stolthed, glæde, morskab, ærefrygt og inspiration.

Vi arbejder i alle fag med at have en tilpas balance mellem færdigheder og udfordringer. Vi vil gerne vise, at flow opstår, når man bliver så optaget af aktiviteten, at man glemmer tanker, sult, og tid. Læs selv videre på hjemmesiden om vores tanker om undervisning og kreativitet og glæd dig til at finde ud af, hvorfor det er nødvendigt at have mindst 10 forskellige projekter i gang samtidig.