Dags-camp på Langelands Efterskole

Bliv efterskolelev for en dag! Kom til gratis dags-camp på Langelands Efterskole.

Langelands Efterskole inviterer dig til en dags-camp d. 1. juni 2024. Her får du mulighed for at være efterskoleelev for en dag og opleve et lille udpluk af de ting, efterskolelivet byder på.

Campen er et endagsarrangement, hvor du stiger på bussen ved DGI-byen i København om morgenen, og efter dagens oplevelser kører du sammen med de andre camp-deltagere retur igen.

På campen får du mulighed for at møde en masse andre nysgerrige unge mennesker, der overvejer et år på efterskole. Du kan også hive en ven eller veninde med under armen. 

OBS: Campen er gratis, men kræver forhåndstilmelding. For at deltage på campen skal du gå i 8. eller 9. klasse. 

Tilmelding skal ske via mail til: hej@leskole.dk

Vores efterskole emmer af kreativitet og oplevelser, og vi går ind for at der skal være plads til, at du kan finde dig selv og turde udtrykke dine holdninger. Her er der plads til hyggelige fællesskaber, originale idéer og store armbevægelser.

Vi glæder os til at vise dig, hvad vores efterskole byder på af spændende muligheder.

Campen er for dig, der går i 8. eller 9. klasse.

På campen får du: 

  • Et godt indblik i, hvad det vil sige at gå på vores efterskole 
  • Masser af hyggelig efterskolestemning og oplevelser på vores linjer 
  • Fuld forplejning fra vores bæredygtige køkken (med mulighed for vegetariske og veganske retter) 
  • Mulighed for gratis transport fra København, Odense, Svendborg eller Spodsbjerg

3 hurtige:

Hvad: Gratis efterskolecamp på Langelands Efterskole.
Hvor: Langelands Efterskole, Nørrebro 190, 5900 Rudkøbing.
Hvornår: Lørdag d. 1. juni kl. 10 i Rudkøbing – retur mod København kl. 19.00. 

Afgangstid mv. fra København oplyses i den svarmail, du får ved tilmelding. 

Vidste du at:

  • Langelands Efterskole har seks kreative linjefag? 
  • Langelands Efterskole emmer af kreativitet og nysgerrighed? 
  • vi er optagede af, at du finder din egen stemme, tør udtrykke dine holdninger og selv være i stand til at lytte til andre? 
  • vi har vores egen busrute fra efterskolen og til og fra Aarhus og København?