Film er meget mere end teknik og store kameraer. Film handler om at fortælle historier. Om at skabe spændende, rørende og uforglemmelige øjeblikke – og vække dem til live gennem skarp planlægning, lyd, lys, skuespil og klipning. På vores filmlinje kommer du hele vejen rundt, og du vil både arbejde foran og bagved kameraet.
Drømmer du om at se din film på det store lærred? På Langelands film efterskole har vi vores helt egen biograf – og hvem ved, måske er det din film, vi skal se, næste gang vi sidder i Galaksen?
Som elev på filmlinjen lærer du kimen af et håndværk. Du får lov til at arbejde med professionelt udstyr, processtyring og fordybe dig i noget, der faktisk kan være lidt svært. Måske opdager du en ny interesse som vil vare resten af livet – eller blive et springbræt til en fremtid i mediebranchen.
Du kan skifte linjefag fire gange i løbet af året, og du kan ikke hver gang forvente, at du får det ønskede fag. Derfor har vi seks spændende og kreative linjefag.