Synes du, det er sjovt at lave mad? Er du interesseret i at arbejde med bæredygtighed i skolens køkken- og frugthave? Vil du være havbonde? Vil du blive klogere på grøn omstilling?
På vores efterskole med madlavning følger vi maden fra jord til bord og laver lækker mad med fokus på bæredygtighed.
Som elev på linjefaget Madværk vil du opdage glæden ved at være med til at skabe en velsmagende ret ud fra råvarer, du selv har dyrket – med god samvittighed.
På linjefaget kan alle være med – vi dyrker nemlig ikke finere gastronomi, men mad for dig, der har en interesse for at lave mad i fællesskab med andre. Og skabe noget, du kan være stolt af.
Du kan skifte linjefag fire gange i løbet af året, og du kan ikke hver gang forvente, at du får det ønskede fag. Derfor har vi seks spændende og kreative linjefag.