På vores efterskole med musik spiller vi i bands. Det betyder, al undervisning er fælles – selvfølgelig med udfordringer til den enkelte, så alle udvikler sig ud fra deres niveau. Der er også mulighed for eneundervisning gennem vores musikskoletilbud mod egenbetaling.
Musiklinjen har hjemme i musikefterskolens to musiklokaler, der ofte giver genlyd af glade toner og høj energi. Vi spiller mange forskellige genrer og forsøger at komme så vidt omkring som overhovedet muligt. Glæd dig til bl.a. at spille pop, rock, soul og reggae. Du kan selvfølgelig også være med til at præge undervisningen med dine ønsker og præferencer.
Som elev på musiklinjen på vores musikefterskole nær Fyn vil du opdage glæden ved at spille musik og være en del af et kreativt fællesskab, der lærer sammen, spiller sammen og optræder sammen.
Samtidig vil du også blive bedre til dit instrument. Og måske vil linjefaget blive begyndelsen på en hobby, der varer hele livet. Hvis du drømmer om en karriere i musikbranchen, kan vores musikefterskole også blive startskuddet på din fremtid.
Du kan skifte linjefag fire gange i løbet af året, og du kan ikke hver gang forvente, at du får det ønskede fag. Derfor har vi seks spændende og kreative linjefag.