Dagligdagen
HVERDAGEN PÅ LE
På Langelands Efterskole vil vi gerne støtte dig i at kunne prioritere din søvn og leve op til de tre råd om en god nats søvn, og derfor har vi lavet om på vores morgener og godnatrunden. Det betyder, at du møder en dag, der ser således ud:
Læs mere om vores tanker om en sammenhængende skoledag på siden “Dybt godnat”.
08.45 Morgentur – herefter morgenmad
09.15 Rengøring
09.30-9.50 Morgensamling med fællessang
10.00-17.00 Undervisning
22.00 Mobiler afleveres i vores mobilhostel
22.30 På eget boafsnit
22.30-23.00 På værelset, og læreren kommer rund og siger godnat
24.00 Lyset slukkes
WEEKENDER
Weekender er helt særlige på efterskolen.
De fleste weekender bestemmer du selv om du vil være her eller hjem. Vi hjælpes ad med de praktiske ting-madlavning, oprydning og rengøring.
Fredag eftermiddag bliver det planlagt hvad der skal ske i weekenden. Der er mange muligheder, men fælles for dem alle er ønsket om at være sammen og lave noget sammen.
Sport, marathonfilm, bage kage, samle ind til Dansk Flygtningehjælp, rollespil, gå i musik eller kunstværkstedet, cafebesøg, genbrugsbutikker, ud at bade, eller bare snakke og grine.
FRITID
Når du har fri, er du sammen med dine venner.
I hygger på værelset, ser en film i EDISON (vores biograf), spiller volley i gymnastiksalen, bordfodbold i opholdsstuen basket på multibanen, går i genbrugsbutikker, handler i netto eller brugsen.
Alle skolens lokaler er åbne hver dag – hele dagen – så der er masser af muligheder for at være kreative.
Du kan spille og indspille musik, lave en musikvideo, producere teater, kreere kunst, hvis det er det, du har lyst til.
Du skal selvfølgelig huske at lave dine lektier 🙂
HVIS DU BLIVER SYG
Hvis du bliver syg, sygemelder du dig til skolens mentorer i tidsrummet 8.30-8.50. Din roomie sørger for at du får mad og drikke, og der kommer selvfølgelig en voksen og kigger til dig flere gange dagligt.
I skoleåret 2022-23 udvikler vi sammen med vores Rettighedsråd skolens sygemeldingsprocedure.
FAMILIEGRUPPEN
Familiegruppen består af 10 elever og en familielærer. Hjemlighed er én af de bærende kræfter i et efterskoleophold på Langelands Efterskole, og som en familie har vi øje for hinanden. Den hjemlighed glæder vi os hvert år til at skabe sammen i et godt og tillidsfuldt fællesskab, hvor vi bеde tør grine og glemme os selv, men også tør græde, når der er brug for det.
Hjemligheden på Langelands Efterskole er med til at skabe det rum, hvor du kan prøve dine holdninger af, og det er i høj grad op til dig og dine kammerater at være med i samtalen om skolens værdier – være med til at skabe indholdet. Familiegrupperne spiser sammen i spisesalen for at
VÆRELSER
På Langelands Efterskole kan du bo på 2, 3 eller 4 mands værelse. Du kan ønske værelse, og vi vil forsøge at efterkomme dit ønske.
Inden skoleåret begynder skal du sende os et brev hvor du fortæller om dig selv. Vi læser brevene og sætter eleverne sammen på værelserne, ud fra det i skriver og jeres evt. ønsker.
Værelset er dit og dine roomies, men også skolens. Derfor beder vi om at du passer på møbler og andet inventar. En gang om ugen skal i gøre jeres værelse rent.
BLIV ELEV PÅ LE
Der er en særlig ånd på Langelands Efterskole. Alt emmer af kreativitet og liv, og vi har masser af plads til originalitet.
Vi er hyper-ambitiøse på dine vegne, for du skal have et år, du aldrig glemmer. Et år der gør dig klar til ungdomsuddannelserne og slår tonen an til et godt liv.
Skolen har endnu ledige pladser til de kommende skoleår.