Træk vejret på Langeland
I det kommende skoleår starter et spændende projekt, hvor Langelands Efterskole sammen med Sauna Langeland og fridykker Stig Pryds vil sætte fokus på vejrtrækningens betydning.
Der tales i disse år om åndedrættet og dermed kroppen, som det anker, som alle – børn, unge og ældre – har brug for til at kunne navigere i et hav af følelser og udfordringer i en travl digital hverdag.
Håbet er, at vi over tid bygger sauna og yogalokaler med inspiration fra atelier Kristoffer Tejlgaards domer ved Brorfelde. Atelieret er allerede involveret i ombygning af skolens spisesal.
Sauna og yogalokalerne skal være til glæde og gavn for såvel alle efterskolens elever som børn og unge fra øens øvrige skoler.
Vi glæder os til at trække vejret dybt.
